Skal du købe nyt hus, renovere eller blot sikre tilstanden på dit hus?

Lind Lerche tilbyder byggeteknisk rådgivning i hele Danmark

MERE END 20 ÅRS ERFARING I BYGGEBRANCHEN

Igennem årene har jeg arbejdet som tømrer på store, mindre og helt små byggerier, og derfor opnået en bred viden indenfor tømrer- og murerarbejde. 

Med min erfaring som bygge- og projektleder hos flere større og mindre entreprenører i København og på Sjælland, har jeg en bred indsigt i de mange faggruppers håndværksmæssige arbejde, kvalitet – og desværre også manglen på samme.

Fra min tid som projektleder på en mindre tegnestue i København, har jeg opbygget og videreudviklet stor erfaring med projektering af tegningsmateriale, detalje- og arbejdstegninger. Derudover har jeg samtidig opbygget erfaring med arbejdsbeskrivelser og udbudsmateriale i forbindelse med renovering af både større og mindre byggerier, ældre boliger og ejendomme i den almene sektor.

Hvad siger kunderne?

Mette…

Servicemindet og grundig - Det var både spændende og lærerigt at have Jeppe på besøg. Ikke bare udførte han sit arbejde, men han gjorde det med stor passion og grundighed. Han fortalte og forklarede, så vi ikke stod uforstående tilbage, og en udførlig rapport med billeder og beskrivelse blev sendt til os efterfølgende. Hvis man vil behandles som en person og ikke bare som en "opgave", så kan jeg klart anbefale Lind Lerche Bygningsrådgivning.

Rie Capodanna…

Super kompetent og grundig rådgivning - Jeppe yder super kompetent og grundig rådgivning. Jeg kan varmt anbefale andre at gøre brug af Jeppe.

Niels, Vallensbæk

God byggerådgivning. Skal til at bygge om derhjemme i et 70'er hus, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tilføje ekstra isolering under det gulv, jeg var ved at bygge. Jeppe Lind Lerche gav god rådgivning baseret på gældende byggestandarder, som jeg tager udgangspunkt i fremover, når jeg renoverer mit hus.

Bjarne Olsen, Falster

Dette firma hjalp os med at søge om byggetilladelse mv. til udestue og vi var meget tilfredse.

Jens, Roskilde

Vi benyttede Jeppe i forbindelse med en hushandel, hvor vi var i tvivl om de forhold, der var nævnt i tilstandsrapporten. Her var det meget givtigt, at have Jeppe med ved huset og få hans gode og saglige kommentarer til de forskellige punkter. Både om den håndværksmæssige standard, hvor alvorlige manglerne var og hvad man kunne gøre for at fixe det. En rigtig god hjælp, der gjorde det nemt for os at træffe den rigtige beslutning.

Flemming Nielsen, Roskilde

Alt spillede fint! Meget fleksibel mht. tid for arrangementet! Ankom til tiden. Havde læst på materialet og var vel forberedt. Omhyggelig med besvarelser og overslag som blev givet på stedet. Det hele indenfor 1,5 timer!  

Emil, Gentofte

Jeg kontaktede Jeppe for at bede om en vurdering og et prisoverslag på besigtigelse af løsning på tag. Jeppe kom med en hurtig og kompetent vurdering inden besigtigelse. Jeppe var imødekommende og kommunikation var god og klar. Besigtigelse viste sig at være unødvendig. Jeg vil helt klart kontakte Jeppe, hvis behovet for syn og skøn skulle vise sig!

Jeg ser et stigende behov for rådgivning i forbindelse med køb af ny bolig, renovering af ældre boliger og ejendomme og nybyggeri, herunder også for hjælp til udførelse af tilstandsvurderinger, bygningsundersøgelser og vedligeholdelsesplaner.