★★★★★

5 stjerner fra vores kunder

Købergennemgang

Uvildig købergennemgang af dit nye hjem – med en professionel byggetekniker

Indhent et gratis og uforpligtende tilbud i dag

Få en byggeteknisk købergennemgang

Lind Lerche Bygningsrådgivning hjælper boligkøbere i hele Danmark med en tryg bolighanel. Med over 20 års byggeteknisk erfaring og 100 % uvildig rådgivning tilbyder firmaet en grundig købergennemgang, der giver fuldt overblik over boligens tilstand – inden der skrives under. Som byggesagkyndig gennemgås alt fra tag og facader til vådrum, vinduer, døre og kælder.
 
Vi har top-anmeldelser på både Google og Trustpilot, og vores rådgivning er altid i øjenhøjde, så selv tekniske detaljer bliver lette at forstå. Kunden får ærlige vurderinger, faste priser og mulighed for tilbud inden 48 timer.
 
Har du autoriseret byggeteknisk erfaring og kan opdage byggefejl, der kan koste dig op til flere millioner? Hvis ikke, så inviterer en professionel byggesagkyndig med til købergennemgang af boligen.

Hvad indgår i din købergennemgang?

Gennemgangen starter på papiret. Jeg går tilstandsrapporten og de tilgængelige dokumenter i byggesagsarkivet igennem, så jeg ved, hvad der allerede er registreret, før jeg sætter foden på grunden.

Der bliver ikke lavet destruktive indgreb noget sted. Det er sælgers ejendom, indtil du har skrevet under, så jeg arbejder udelukkende visuelt og med måleudstyr. Installationer som el, VVS og kloak indgår ikke i gennemgangen. Afløb og kloak kan du få undersøgt med en TV-inspektion som tilkøb.

Køber du en lejlighed, besigtiger jeg vinduer, døre og gulve, laver ikke-destruktive fugtmålinger i badeværelset og ved ydervæggene og ser på kælderrum og eventuel bagtrappe og tagrum. Jeg kigger også på de udvendige bygningsdele som tag, facader og sokkel, altså alle synlige overflader.

Omfanget er det samme, uanset om du køber et rækkehus, et parcelhus eller en murermestervilla. Køber du en landejendom, tager gennemgangen typisk længere tid, fordi der ofte er flere bygninger og en større samlet grund at komme igennem.

Vores anmeldelser

Vi får 5 stjerner fra vores kunder

★★★★★

Hvorfor få en købergennemgang?

En købergennemgang handler ikke kun om at finde fejl – den handler om at skabe tryghed, før du køber. Mange boliger gemmer på fugt, revner eller andre skader, der ikke fremgår tydeligt af tilstandsrapporten. En uvildig byggesagkyndig gennemgang hjælper dig med at opdage det, som du ikke har en chance for at opdage– og som kan koste dyrt senere. Med en professionel rådgiver ved din side får du overblik, ro i maven og et stærkt forhandlingsgrundlag.
 
Købergennemgang byggesagkyndig – det får du:
  • Opdag skjulte fejl, før de bliver dyre
  • En stærke position i prisforhandlingen
  • Få klar byggeteknisk rådgivning uden teknisk fagsnak
Når boligen gennemgås sammen med en byggesagkyndig, bliver det tydeligt, hvor du bør handle, og hvor der blot er behov for almindelig vedligeholdelse. Det er byggeteknisk rådgivning, der giver dig viden, ro og kontrol – alt det, du har brug for, før du underskriver købsaftalen.

Købergennemgang pris – Undgå dyre udgifter

Hos Lind Lerche Bygningsrådgivning er købergennemgang pris gennemsigtig og fair. Mange kunder oplever, at rådgivningen hurtigt tjener sig hjem – blot ved at opdage fejl, som ellers kunne have kostet titusindvis af kroner at udbedre. En uvildig byggeteknisk vurdering kan også give dig bedre forhandlingskraft, så du ofte sparer mere på købsaftalen, end selve gennemgangen koster. Det handler ikke om at finde fejl for fejlens skyld, men om at give dig realistisk indsigt i, hvad du køber – og hvor du kan optimere dit budget.

Byggesagkyndig køberrådgivning pris:

  • Lejlighed: fra 4.000 kr. inkl. moms.
  • Parcelhus, rækkehus og murermestervilla op til 150 m² uden kælder og tagrum: fra 4.500 kr. inkl. moms.
  • Parcelhus, rækkehus og murermestervilla over 150 m² eller med kælder og tagrum: fra 4.995 kr. inkl. moms.
  • Større og ældre ejendomme, landejendomme eller særlige forhold: individuelt tilbud.

Tilkøb til din købergennemgang:

  • Skriftlig rapport med fotodokumentation og beskrivelse af de observerede forhold: 1.495 kr. inkl. moms for huse op til 150 m² uden kælder og tagrum og 1.995 kr. inkl. moms for huse over 150 m².
  • TV-inspektion af afløb og kloak, fra 3.495 kr. inkl. moms.
  • Økonomisk estimat og levetid for slidte bygningsdele, fra 2.995 kr. inkl. moms.

Udvidet købergennemgang af ældre ejendomme

Køber du en ældre ejendom, et hus med et stort renoveringsbehov eller en bolig med særlige konstruktionsmæssige forhold, kan der være brug for mere end den almindelige købergennemgang. Her tilbyder jeg en udvidet købergennemgang, hvor jeg går mere i dybden med skader, konstruktioner, fugt og de vedligeholdelses- og renoveringsarbejder, du skal regne med.

Formålet er at give dig et solidt fagligt grundlag for at vurdere ejendommens tilstand, risici og de økonomiske konsekvenser, før du skriver under.

Jeg tilrettelægger gennemgangen ud fra ejendommens alder, konstruktioner og vedligeholdelsestilstand og dine konkrete spørgsmål.

Hvornår giver det mening?

Hvad indgår ud over den almindelige gennemgang?

Eksempel: Murermestervilla fra 1930'erne

En køber bad mig om en udvidet byggeteknisk gennemgang af en murermestervilla fra 1930’erne med en senere tilbygning. Ejendommen havde flere forhold, som køberen ønskede belyst, før den endelige beslutning blev truffet.

Jeg gennemgik blandt andet tag og tagterrasse, facader, murværk, kælderkonstruktioner, fugtforhold og afvanding og lavede stikprøvevise fugtmålinger i udvalgte bygningsdele. Køberen fik en rapport med fotodokumentation, vurdering af de konstaterede forhold, anbefalinger til udbedring og et overordnet økonomisk overslag over de arbejder, der skulle tages højde for. Det gav et langt bedre grundlag for at vurdere omkostninger og risici ved købet.

Hvad du skal vide

Jeg er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har i mange år renoveret tage og arbejdet med renovering af ældre etageejendomme. Siden 2018 har jeg været udnævnt som syn- og skønsmand, og det er den erfaring, jeg tager med ud til din ejendom.

Jeg skelner tydeligt mellem konstaterede skader, mulige risikoforhold og forhold, der kræver yderligere undersøgelser. Gennemgangen sker ved visuel besigtigelse og ikke-destruktive undersøgelser, så skjulte konstruktioner, der ikke er tilgængelige, kan ikke nødvendigvis vurderes. Destruktive indgreb eller specialundersøgelser skal aftales særskilt.

Omfang, rapportens detaljeringsgrad og pris aftales individuelt. Overvejer du at købe en ældre ejendom eller en bolig med særlige udfordringer, så kontakt mig for en snak om, hvad en udvidet købergennemgang skal omfatte i din handel. Du får et tilbud med en klar beskrivelse af omfang, forudsætninger og pris, inden jeg går i gang.

Gennemgang trin for trin

En byggeteknisk gennemgang foregår trin for trin og i tæt dialog mellem køber og byggesagkyndig. Det gør hele processen tryg, overskuelig og lærerig.
 
Sådan foregår vores købergennemgang i praksis:
  1. Før gennemgangen – vi forbereder os grundigt
    Du sender salgsopstilling, tilstandsrapport og evt. el- og vvs-rapporter. Dette gør vores købergennemgang effektiv og præcis.
  2. På dagen – alt gennemgås fra kælder til kip:
    Den byggesagkyndige mødes med dig på adressen og tjekker tag, facade, vådrum, vinduer og døre.
     
  3. Undervejs – byggerådgivning i øjenhøjde
    Vi bruger fugtmåler og visuel inspektion til at finde fugt, revner og kuldebroer – alt forklares undervejs.
     
  4. Efter besøget – klar opsummering og notat
    Du får en mundtlig opsummering på stedet og kan tilvælge et skriftligt notat med billeder og
    anbefalinger.

Hvad er forskellen på mit arbejde og den beskikkede bygningssagkyndige?

Når du køber hus, får du en tilstandsrapport, som er udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig. Det er typisk en arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, der er godkendt til opgaven efter mindst fem års erfaring og et særligt kursusforløb. Den beskikkede sagkyndige gennemgår boligen efter huseftersynsordningens faste rammer og vurderer de forhold, der indgår i tilstandsrapporten. Rapporten er et vigtigt dokument i forbindelse med bolighandlen og kan blandt andet bruges i forbindelse med tegning af ejerskifteforsikring.

Min gennemgang har et andet formål. Jeg er ikke beskikket under huseftersynsordningen, og jeg udarbejder ikke tilstandsrapporten. I stedet er jeg hyret af dig som køber for at give dig et ekstra sæt øjne på boligen og hjælpe dig med at forstå, hvad du konkret skal være opmærksom på.

Når vi har gået huset igennem, hjælper jeg dig med at prioritere. En lang liste af anmærkninger siger ikke meget i sig selv, og ikke alle fejl er lige alvorlige. Jeg hjælper dig med at skelne mellem:

  • det, der bør udbedres hurtigt, fordi det kan give følgeskader
  • det, der kan vente, men som du skal lægge penge til side til
  • det, der er værd at tage med i forhandlingen om prisen

Vi går huset igennem sammen, og jeg tager udgangspunkt i både tilstandsrapporten og mine egne observationer. Jeg forklarer, hvad de forskellige anmærkninger betyder i praksis, hvad der kan være værd at undersøge nærmere, og hvilke forhold du bør have med i dine overvejelser, inden du træffer din beslutning.

Jeg ser også på en række af de forhold, som ikke nødvendigvis fremgår af tilstandsrapporten, og du kan stille spørgsmål undervejs, mens vi står i huset. På den måde får du mulighed for at få både rapporten og selve boligen sat ind i en konkret sammenhæng.

Kort sagt: Den beskikkede bygningssagkyndige udarbejder tilstandsrapporten som en del af huseftersynsordningen. Min gennemgang er en uvildig købergennemgang, hvor fokus er på dig, dine spørgsmål og det hus, du overvejer at købe.

Lind lerche bygningsrådgivning

Fra hus til hjem

For mange af os, er det at købe hus, den største investering vi foretager os i livet. Det skal danne rammen om vores hjem, måske familie med børn og kæledyr, fester og gæster. Derfor skal det være en god og sikker investering, som kan holde i mange år frem.

Hverken din bank eller din advokat kan sige god for husets tilstand. Det skal der en professionel byggetekniker til. Og det gælder uanset husets alder.

Som uddannet tømrer og bygningskonstruktør kan jeg se om taget trænger til understrygning eller udskiftning af teglsten, om muren slår akutte revner eller fundamentet synker i det ene hjørne. Derfor kan jeg sikre dig, at du får en bolig, der kan blive et trygt hjem, uden dyre, tidskrævende overraskelser.

Tid til købergennemgang?

Et boligkøb handler om mere end mursten og kvadratmeter – det handler om at tryghed, beslutninger og kende til de ubekendte faktorer. Hos Lind Lerche Bygningsrådgivning får du en ærlig og professionel købergennemgang, udført af en byggesagkyndig med 20+ års byggeteknisk erfaring. Her er ingen forvirrende fagudtryk eller skjulte tillæg – kun gennemsigtighed, personlig service og dokumenteret kvalitet.
 
Vores kunder giver os 5 stjerner på både Google og Trustpilot, fordi vi gør det enkelt at træffe den rigtige beslutning.
 
Udfyld kontaktformularen i dag, så hjælper vi dig sikkert gennem boligkøbet – med overblik, indsigt og den tryghed, du fortjener. Sammen sørger vi for, at du får dit nye hjem til den rigtige pris og på et oplyst grundlag. Vi vender tilbage inden for 48 timer.

Køberådgivning = Tryghed

Som byggesagkyndig tilser jeg boligen på adressen sammen med dig og bruger den tid der skal til, for at få et grundigt overblik over bygninger og grund. Derfor kan du føle dig tryg ved forløbet og være opdateret på eventuelle fejl og mangler.

Fordi det at købe en bolig er en stor investering. Der er mange overvejelser og beslutninger, der skal træffes. Og ofte om ting, du måske ikke har egen viden om. Det kan være alt fra hvad man skal være ekstra opmærksom på, om der er boliger, du skal undgå i forhold til vedligeholdelse eller dårligt indeklima, til hvilke fejl og mangler du kan kræve udbedret indenfor de første 5 år efter købet.

Der er mange grund til at boligkøb kan forekomme ganske uoverskueligt og risikofyldt. Derfor er en uvildig byggeteknisk rådgiver en investering du vil sætte pris på.

Hvad er køberrådgivning?

Med en byggeteknisk gennemgang af din drømmebolig før køb, renovering eller vedligehold, får du en uvildig og dermed ærlig gennemgang af huset fra kælder til kvist.

Jeg har fokus på husets tilstand, altså fugt, revner, områder, der skal renoveres og fuger der skal tætnes. Typisk ser jeg på om tagbeklædning, -konstruktion og loftsrum ser sunde ud, om udhæng og gavlbeklædning sidder hvor de skal uden at hænge, om fugerne omkring døre og vinduer er i god stand og om lofter, vægge og gulve indendørs er uden revner. Efter et besøg ved du om en væg skal tilføjes en bjælke/drager, om badeværelset behøver nyt gulv eller om kælder, skunk og krybekælder er tørre og lovlige.

Jeg gennemgår tilstandsrapporten sammen med dig og svarer på alle de spørgsmål du måtte have til den, så du enten køber huset eller afslår køb på oplyst grundlag.

Det samme gælder hvis du ønsker at renovere eller vedligeholde dit hus. En grundig professionel gennemgang af husets tilstand, kan spare dig for mange søvnløse nætter og samtaler med din bank. Jeg kan svare på dine spørgsmål om vægge, du gerne vil flytte eller rive ned, om du kan montere ovenlys med spær over eller om der er særlige regler for ændringer af badeværelser.

Alt sammen spørgsmål, som kræver teknisk viden og kendskab til regler i Bygningsreglementet, krav til energimæssige forbedringer eller ændringer og krav i lokalplanen til materialevalg med videre.

Ofte stillede spørgsmål om købergennemgang

Hvordan hjælper en købergennemgang mig som boligkøber?
En købergennemgang giver dig et ærligt og klart billede af boligens stand, før du køber. Det betyder, at du undgår skjulte fejl, får overblik over nødvendige reparationer og kan forhandle prisen på et oplyst grundlag.
Hvornår skal man bestille en byggeteknisk gennemgang?
Den bedste timing er, inden du skriver under. En byggeteknisk gennemgang før køb kan give dig værdifuld indsigt i boligens faktiske tilstand – og spare dig for dyre reparationer senere.
Hvad indeholder en byggesagkyndig køberrådgivning?
En byggesagkyndig køberrådgivning dækker alt fra tag og facade til vådrum og fugt. Du får klar besked om, hvad der skal udbedres, og hvad der blot kræver løbende vedligeholdelse.
Hvorfor bruge Lind Lerche Bygningsrådigivning til købergennemgang?
Her møder du en uvildig rådgiver med 20+ års erfaring, faste priser og 5-stjernede anmeldelser på både Google og Trustpilot. Rådgivningen er personlig, grundig og formidlet i et sprog, alle kan forstå.