★★★★★

5 stjerner fra vores kunder

TV-inspektion af kloak

Få en TV-inspektion af kloakken, alene eller som tilkøb til din købergennemgang.

Indhent et gratis og uforpligtende tilbud i dag

TV-inspektion af kloak

Et brud, en rodindtrængning eller en sætningsskade i kloakken ligger skjult under jorden, længe før den viser sig som et stoppet afløb eller en fugtig plet i haven. Med en TV-inspektion fører jeg et specialkamera gennem rørene, så vi kan se præcis, hvor skaden sidder, i stedet for at grave løs på må og få. Du kan booke den som en selvstændig undersøgelse, eller få den med som tilkøb, når jeg alligevel er ude på en købergennemgang i forbindelse med et huskøb.
Skal kloakken i en udlejningsejendom eller boligforening inspiceres? Se TV-inspektion til erhverv.

Vores anmeldelser

Vi får 5 stjerner fra vores kunder

★★★★★

Hvad er en TV-inspektion af kloak?

TV-inspektion er en visuel undersøgelse af kloakkens indre, udført med et TV-inspektionskamera af typen DKRT, ført ind gennem en brønd eller en renseåbning på et fleksibelt kabel. Kameraet filmer hele vejen gennem rørstrækket, og billederne viser mig revner, brud, rodindtrængning, rotteangreb og sætninger, som ellers kun opdages, den dag skaden er sket. Samtidig måler kameraet, hvor langt inde i røret det befinder sig, så en eventuel skade kan angives præcist i forhold til den nærmeste brønd, uanset om den ligger et par meter inde eller helt ude ved skel. Der graves ikke op noget sted, det eneste, der kræves, er adgang til en eksisterende brønd.

Hvornår giver det mening?

Nogle tegn er tydelige: afløb der bobler, toiletter der løber langsomt, eller en lugt af kloak i haven uden nogen åbenlys årsag. Andre gange er der ingen synlige tegn overhovedet, og det er netop dér en TV-inspektion gør størst nytte, fordi den fanger skaden, mens den stadig er billig at reparere.
Skal du købe hus, er kloakken desuden sjældent en del af den lovpligtige tilstandsrapport. Den beskikkede sagkyndige ser kun det, der kan nås uden at grave op, og en eventuel ejerskifteforsikring dækker heller ikke en skjult kloakskade. Kloakken er dermed et blindt punkt i selve handlen, uanset hvor grundig resten af gennemgangen er. Huse fra før 1970 er særligt udsatte, fordi rørene ofte er lagt i ældre betonrør eller lermateriale, der med tiden revner eller forskyder sig, så er huset du kigger på ældre, er det her, en TV-inspektion for alvor kan spare dig for en ubehagelig overraskelse efter overtagelsen.

Hvad får du ud af det?

Du får en rapport med fotodokumentation fra inspektionen, med billeder og angivelse af, hvor i rørstrækket en eventuel skade sidder målt fra brønden. Er du ved at købe hus, er det konkret nok til, at du kan bede sælger eller sælgers mægler forholde sig til fundet, før du skriver under. Findes der fejl, kan rapporten bruges til at forhandle prisen med sælger; er der ingen fejl at finde, har du i stedet sort på hvidt, at kloakken er i orden, hvilket er lige så meget værd, når du skal beslutte dig for et hus med god samvittighed.
 
Ejer du huset i forvejen, giver rapporten dig samme sikkerhed, uanset om du vil have det tjekket før et haveanlæg tæt på ledningen, i forbindelse med mistanke om en skade, eller bare vil vide, hvor du står, før du planlægger en renovering.

Hvad koster en TV-inspektion?

TV-inspektion af afløb og kloak koster fra 3.495 kr. inkl. 25 % moms, uanset om du bestiller den alene eller som tilkøb til en købergennemgang. Prisen dækker kamerakørslen og rapporten med fotodokumentation. Se de øvrige priser her.

Kan du bestille det alene?

Ja. TV-inspektionen kan bestilles som en selvstændig undersøgelse, uafhængigt af om du skal have lavet en købergennemgang. Skal du alligevel have en fuld gennemgang af boligen i forbindelse med et huskøb, kan du til gengæld med fordel få TV-inspektionen med som tilkøb til samme pris, fordi jeg alligevel er til stede på adressen den dag med både tid og udstyr. Det lægger ikke ekstra tid oveni resten af gennemgangen, ud over selve kamerakørslen.