★★★★★
5 stjerner fra mine kunder
Er samarbejdet med håndværkeren stoppet? Jeg registrerer uvildigt, hvor langt arbejdet er nået, før en ny håndværker tager over.
Lind lerche bygningsrådgivning
Er din renovering eller tilbygning gået i stå, fordi samarbejdet med håndværkeren er stoppet? Så skal der gøres status, før en ny håndværker kan tage over. Ved en stadeforretning registrerer jeg, hvor langt arbejdet er nået, hvad der er udført korrekt, og hvilke mangler der er. Det giver dig et uvildigt grundlag for den økonomiske afregning og for at komme videre med byggeriet.
5 stjerner fra mine kunder
★★★★★
En stadeforretning er relevant, når et byggeri stopper, før det er færdigt. Det kan fx være fordi:
Fælles for situationerne er, at arbejdet skal dokumenteres, som det står, inden nogen bygger videre. Når en ny håndværker først er gået i gang, er det svært at bevise, hvordan det så ud.
Jeg gennemgår byggeriet på adressen og registrerer:
Jeg sammenholder det med aftalen, tilbuddet og eventuelle tegninger, så det er tydeligt, hvad der var aftalt, og hvad der faktisk er lavet. Du får en skriftlig stadeopgørelse med fotodokumentation.
Stadeopgørelsen giver dig et fagligt grundlag for afregningen med den tidligere håndværker. Den gør det også lettere at indhente tilbud fra en ny håndværker, fordi den nye håndværker kan se præcis, hvad der mangler. Ender sagen i en tvist, kan dokumentationen bruges i dialogen med din advokat.
Jeg tager ikke juridisk stilling til, hvem der har ret i sagen. Min opgave er at dokumentere de byggetekniske forhold uvildigt og sagligt.
Jeg er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har været syn- og skønsmand siden 2018. Jeg ved, hvordan byggearbejde skal være udført, og hvordan dokumentation skal se ud, for at den holder. Jeg har ingen forbindelse til håndværkerne og ingen interesse i, hvem der laver arbejdet bagefter.
Lind lerche bygningsrådgivning
Prisen afhænger af byggeriets omfang og hvor meget dokumentation, der skal gennemgås. Du får et konkret tilbud, når jeg kender din sag. Se også mine øvrige priser.
Ring på 51 444 222 eller skriv til jeppe@lindlerche.dk. Send gerne aftalen, tilbuddet og billeder af byggeriet med, så jeg kan vurdere opgaven hurtigt. Kontakt mig helst, før en ny håndværker går i gang.